Kvinders valgret – købmand Hanne vil have indflydelse

Købmand Hanne kæmpede for kvinderne.

I Nørregade 47 lå en købmandshandel. Den blev drevet af Hanne Pedersen, der blev kaldt købmand-Hanne. Hun var med til at kæmpe for kvinders valgret, samtidig med at hun stod for familiens købmandshandel. Når hun kunne drive en forretning, ville hun også have stemmeret. Kvinder i Køge gik sammen og dannede i 1907 Køge og Omegns Kvindevalgretsforening. Det skete på et møde på Teaterbygningen, hvor der var mødt 400-500 personer. Medlemmerne af foreningen var respekterede borgere i byen. Nogle havde eget arbejde uden for hjemmet. Andre var gifte kvinder med børn og et hjem at passe. De ville ikke lave revolution eller slås med mændene. Derhjemme havde mænd og kvinder et fællesskab. Sådan skulle det også være ude i samfundet, sagde foreningens kvinder.

I marts 1909 kunne kvinderne i Køge for første gang stemme til – og stille op til – et byrådsvalg. Ved valget stemte 360 kvinder, og det var omkring 40 % af de afgivne stemmer.

Det lykkedes for to kvinder at komme ind i byrådet i Køge. Den ene var frøken Emilie Friderichsen, der var lærerinde ved Tøxens Skole. Hun var 45 år og datter af købmand Friderichsen på Torvet. Hun havde i mange år betalt skat, og derfor ville hun have lov til at være med til at bestemme. Det var skolerne og sygehuset, der var i centrum for hendes arbejde i byrådet. Hendes politiske holdning var lettere konservativ.

Den anden kvinde var Hansine Eriksen på 33 år. Hun arbejdede på Dampvaskeriet i Køge og var gift med arbejdsmand Jens Eriksen. De var begge medlem af socialdemokratiet. Hun var optaget af at forbedre de fattiges forhold. Desuden var det hendes mål at få indført enhedsskolen. Det vil sige et skolevæsen, hvor eleverne fik ens undervisning i alle klasser. De blev ikke delt op efter evner i en tidlig alder