Københavns bombardement

I 1807 gik den engelske hær i land på Sjælland og belejrede København. Hovedparten af den danske hær befandt sig i Holsten, for at forhindre en mulig invasion fra Napoleons styrker. Hovedstaden og Sjælland var derfor helt ubeskyttede og landeværnet blev indkaldt. Landeværnet samlede sig udenfor Køge for at forsvare København. De var dårligt udstyret og havde som regel hverken uniformer eller geværer. De kom derfor som de var, i bondetøj og træsko.

Englænderne havde ridende spioner ude og kendte derfor alt til de danske planer. Derfor blev en styrke hurtigt sendt mod Køge, for at nedkæmpe bondehæren inden den nåede København.

De mødtes på slagmarken uden for Køge den 29. august 1807. Klokken 9 om morgenen gik slaget i gang med kanonbeskydning. Klokken 10 angreb englænderne og den danske forsvarslinje brød hurtigt sammen.

Landeværnet var dårligt udstyret og havde også kun meget lidt militærtræning. De kom derfor som de var, i bondetøj og træsko. De fleste havde ingen geværer, men var blot bevæbnede med høtyve og hvad de ellers måtte have for hånden.

Nogle soldater forskansede sig på Rådhuset og forsøgte at tage kampen op, men forgæves. En lille styrke forsøgte også at forskanse sig på Herfølge Kirkegård bag de tykke mure. Men også her måtte de hurtigt give op.

Landeværnet. Efter slaget på Rheden i 1801 var Landeværnet blevet oprettet. Det var en slags forløber for hjemmeværnet. Soldaterne i Landeværnet var almindelige borgere og bønder, der havde tjent som soldater.