Grundloven 1849

Med Grundloven den 5. juni 1849 gik Danmark fra enevælde til folkestyre. Befolkningen fik en række rettigheder, som man ikke havde haft før, fx ytringsfrihed, foreningsfrihed og trosfrihed. Magten blev delt i tre: Den udøvende magt blev varetaget af regeringen på kongens vegne. Den lovgivende magt blev varetaget af Rigsdagen og kongen. Den dømmende magthavde domstolene.

Der var valgmøder på Torvet på valgdagen indtil 1915. Det var en festdag med valg, taler, sange og enkelte gange med uro i luften.

Hvem måtte stemme: Mænd - og til Landstinget kun mænd med en vis løn, fx: Håndværkere, arbejdsmænd, embedsmænd, købmænd, lærere, præster, betjente samt bønder og husmænd.

Hvem måtte ikke stemme: Kvinder, tjenestefolk, straffede, folk på fattighjælp og umyndige som for eksempel psykisk syge.

Afstemning. Valget blev i begyndelsen afgjort offentligt på valgstedet. Først i 1901 blev der indført hemmelig og skriftlig afstemning.

Post a Comment

Your email is never published nor shared.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>